Gudinderne (2025)
Jeg er erotisk.
Min kunst er erotisk.
Universet er erotisk.
Døden er erotisk.
De sorte huller er erotiske.
Evigheden er erotisk.
Big Bang var erotisk.
Du er erotisk.
Glassets kant af absint,
væltede alle mine tanker opad
mod himlens allerhøjeste kroge,
gav mig synerne
af blæk og guder
i vuggegave.
Eros (2025)
Nogle ser himlen,
jeg ser de overnaturlige muser;
ved kanten af jordens atmosfære står de,
en hær af Eros,
varmblodede pile over deres skuldre,
i sølvdiademets farvetoner,
ikke engang nordlys kan måle sig med denne skønhed!
Om dagen
har jeg ikke brug for min overjordiske dragt,
men om natten
bor jeg
i edderfuglens aflagte fjer,
i skjul
under Eros’ purpurfarvede skygge.
Begærets syv vinde
fragter kroppe på bårer
til mørkets dyb,
legemer svøbt
i mysteriets fløjl,
oplyst med en overflod
af natlig sort.
Forevigelsen betyder,
at enhver mand, jeg forelsker mig i,
bliver forvandlet til kunst.
Helt ufrivilligt forvandler jeg mænd til kunstværker.
Selv når vores ekstase er på sit højeste,
har jeg parallelt et andet højdepunkt:
Kunst!
Kan man lænke og drukne sjæle?
Binde dem til Atlantis’ murbrokker
i Det Ægæiske Hav?
Nej.
Det eneste, man gør, er, at man
fremkalder synet af
elskovens delirium på havets skum.
Vi fik
verdensaltet.
Vores gemmested
var
de filigran-ferskenfarvede marmorbrud
med de blodudskårne
udsmykninger af liv.
Gamle kolossale søjler
vælter,
rosentræerne fra minoisk tid
blomstrer igen.
Englenes engel, Eros,
får guld
til at fordampe fra kroppen.
