Artist Statement (english) 2018

 

I believe that I as an artist can make images of ‘vitality and grace’ and the artwork can function like an instrument to refresh or revitalise our mind (and soul) - similar to the idea of William Blake: "If the doors of perception were cleansed everything would appear to man as it is, infinite".

 

Since my childhood I seek to build images of emotional resonance that may infuse compassion, love and aspire to the momentary loss of identity - and the catharsis of freedom that comes with it - in the very humanistic search for our own well-being, as individuals and as a society as a whole.

 

From 2007 - 2016, I embarked on a painting and visual field research across Europe, living in Venice, Rome, Milan, Paris and Athens, visiting the artworks of the European Masters, researching religious and deific iconography, and exploring the history and meaning of traditional women costuming that all still influence and make up my work today. Especially the ancient and contemporary Athens and Greece has had a huge and life changing influence to both my work and persona. I lived partly or full time in Athens for 6 years, between 2011-2016, and I stayed so long because I realised immediately when arriving in 2011 that aspects of my own art understanding were similar to that of the Ancient Greeks. Furthermore the strong light in Greece did help me to develop artworks with colour used and painted as if it was light itself or illuminated.

And so, now that I live in Copenhagen, I continue to go 1-3 months per year to Greece to focus on my pictorial research on colour and ancient greek art.

 

My daily practice and main focus is painting. Painting fits my temperament, agreeing to its manual construct that exposes everything, including the emotions (or lack of them) of its maker. Painting's architecture and dna for me functions like a visual example of what is defined by Chaos Theory: the quality of the whole is determined by even the smallest gesture, which may seem tiny or irrelevant.

 

I build up my paintings from sources of either random found photography, photography I take myself, images of art historical works, and sketches made of an object or person, or directly from imagination.

My work always discusses the figure and scale of the body - and I start with watercolour or gouache, developing an emotional presence in the arrangement of the figure, afterwards upscaling the works to canvas or paper. I try to never lose the the simple line, the strength of almost nothing, the lightness of nihilism in a few, clear strokes of the brush.

In my pictorial process I pendul from allowing all (expressionism), precision (realism) to scarcity (symbolism).

 

Some of my work I convey in partly negative form (photographic term) and partly positive. The positive/negative is normally a photographic way of thinking, but used in painting it serves exactly as a metaphor of turning an emotion upside down, showing its neighbour, variation or opposite. Furthermore the negative method also serves as a way to go away from the white canvas/background.

 

Some works exist of many expressionist paintings in the same motif repeatedly painted in different colour combinations and exhibited together, discussing how much colour change the expression of the (same) motif.

 

Also I use scaling (size wise) as a method. Scaling a tiny work to a huge piece and vice versa is pictorially a method based on the endless and indifferent grid and a free moving entities.

 

My approach to intense or delicate color is representative of both the rough, hard aspects of our emotional lives alongside the moments that are sweet and full of love, aiming to portray the vitality of human emotion in balance and to include our lightness being.

 

The formal use of collaging and re-sampling of images of art history is based on my idea of collective memory and employed with a hope for a sense of freedom, to decide partly for ourselves who we are. As a female artist, by re-using some of the cliches of art history, I work to reframe the meaning of the original image into a new approach that seeks the liberty to do whatever she wants with history, for the sake of a more healthy, ethical and holistic approach to the Self.

 

When or if there is such a thing in our culture as an understanding of art and an acceptance of women as being potentially as great artists as men, then my works will eventually hang in all the great museums of the world.

The Way of Flowers

analogue photograph, 2016

Augusta Atla

 

 

Inspired by Ikebana

- Excellent ikebana is not divorced from the life and times of its creator, and that a flower is an irreplaceable, expressive tool that reveals the soul. In Japan today, the word kado, meaning “way of flowers,” is the preferred term for ikebana, as it’s believed to more accurately capture the spirit of the art as a lifelong path of learning.

Illuminations

oil on canvas, 2018

Augusta Atla

 

Vitality, growth, joie de vivre, grace,

light in garden of paradise, feminine air,

butterfly-wing burn your soul in my arms, Helios -

Demeter heal our wounds, colours, up, swirl !

Beskrivelse af kunstnerisk arbejde (dansk) 2018

 

Jeg mener at jeg som kunstner kan skabe billeder på begreber som Vitalitet og Ynde og at kunstværket kan fungere som et instrument til forfriskning eller revitalisering af vores sind (og sjæl) - som William Blake i et digt formulerer: "If the doors of perception were cleansed everything would appear to man as it is, infinite".

 

Siden min barndom har jeg søgt at skabe billeder med følelsesmæssig resonans der kan fremelske medfølelse og kærlighed og tilstræbe et øjeblikkeligt tab af identitet - og den oplevede frihed, der følger med (katharsis) - i en humanistisk søgen efter balance og sundhed, som enkeltpersoner og som samfund i sin helhed.

 

Fra 2007 til 2016 tog jeg på en rejse, et maleri- og visuel research gennem Europa, jeg boede i Venedig, Rom, Milano, Paris og Athen, besøgte de europæiske mestres kunstværker, undersøgte religiøs ikonografi og traditionelle kvinder kostymers historie og geografi - denne research påvirker stadig på mit arbejde i dag.

Især den antikke og nutidige Athen og Grækenland har haft en stor og livsforandrende indflydelse på både mit arbejde og min person. Jeg boede delvist eller fuldtid i Athen mellem 2011-2016 og jeg blev der så længe, fordi jeg straks indså ved ankomst i 2011, at nogen vigtige aspekter af min egen kunstforståelse (som kunstner i udvikling af egn kunst) og antikkens kunstforståelse havde ligheder. Samt det stærke lys i Grækenland var kæmpe hjælp til udvikling af mine værker der er baseret på ideen om malerist farve som lys. Nu hvor jeg bor i KBH rejser jeg stadig til Grækenland nogen måneder om året, besøger arkæologi og bruger lyset til at male nye værker.

 

Min daglige praksis og fokus er maleri. Maleri passer til mit temperament - den manuelle konstruktion, der eksponerer alt, herunder følelser (eller mangel på dem) af dens skaber. Maleriets arkitektur og dna for mig fungerer som et visuelt eksempel på, hvad der er defineret af Kaos teorien: kvaliteten af ​​hele er bestemt af selv den mindste gestus, som kan virke lille eller irrelevant.

 

Jeg opbygger mine malerier fra kilder til enten tilfældigt fundet fotografi, fotografi jeg tager selv, billeder af kunsthistoriske værker og skitser af et objekt eller en person eller direkte fra min fantasi.

Mit arbejde diskuterer altid kroppens figur og skala - jeg begynder med akvarel eller gouache, udvikler en følelsesmæssig tilstedeværelse i arrangementet af figuren, efterfølgende skalerer jeg værkerne op (på lærred eller papir). Jeg forsøger aldrig at miste den enkle linje, styrken af ​​næsten ingenting, nihilismens lethed i nogle få, klare streger af penslen. I min billed-proces skifter jeg fra at tillade alt (ekspressionisme), præcision (realisme) til knaphed (symbolik).

 

Nogle af mine malerier skaber jeg i delvis negativ (fotografisk term) og delvis positiv. Det positive / negative er normalt en fotografisk tankegang, men brugt i maleri tjener den som ent metafor for at vende en følelse op og ned, vise dens variation eller modsætning. Desuden tjener den negative metode også som en måde at gå væk fra det hvide lærred / baggrund.

 

Nogle værker eksisterer af mange ekspressionistiske malerier i samme motiv, der gentagne gange er malet i forskellige farvekombinationer og udstillet sammen, og diskuterer hvor meget farver ændrer udtrykket af det samme motiv.

Jeg bruger også skalering (størrelse) som en metode. Skalering af et lille værk (tegning) til et stort værk, dette er billed-mæssigt en metode baseret på det endeløse og ligeglade grid og en frit bevægende enhed.

 

Min tilgang til intens eller delikat farve er metafor for både de hårde aspekter af vores følelsesmæssige liv sammen med de øjeblikke, der er søde og fulde af kærlighed, vitaliteten af ​​menneskelig følelse sat i balance og løftet til lethed.

 

Den formelle brug af collage og re-sampling af billeder af kunsthistorien er baseret på min ide om kollektiv hukommelse og brugt med et håb om en følelse af frihed til at beslutte hvem vi er. Som kvindelig kunstner arbejder med at genbruge nogen af kunsthistoriens kliche’er for at forandre betydningen af ​​det originale billede. En tilgang, der søger friheden til at gøre hvad hun vil med historien for en mere sund, etisk og holistisk tilgang til selvet.

 

Hvis der findes en forståelse af kunst samt en accept af at kvinder kan være lige så store kunstnere som mænd, så vil mine værker komme til at hænge på alle store museer i verden.

 

2018 copyright, all rights reserved augusta atla + member of VISDA

Augusta Atla

info@augustaatla.com

 

Strandgade 10A

1401 Copenhagen K

Denmark

 

+ atelier in Greece